Skal du flytte, eller trænger din stue bare til lidt ekstra hygge? Hygge er et ultradansk koncept, og er noget, der er så naturligt for os, at det kan være svært at sætte fingeren på det, der egentlig gør ting hyggelige. Men med en god gammeldags brainstorm kan man hurtigt finde svaret.
Gør stuen personlig og charmerende
Hvad skaber hygge? Det kan minder om hygge for eksempel gøre. Derfor er det en god idé at bruge mange personlige pynteting i din stue. Det kan for eksempel være fotografier fra særlige stunder, det kan være gaver, du har fået af andre, eller det kan være noget hjemmelavet, såsom en pude eller et broderi. Det skaber hygge, fordi det giver dit hjem en personlighed; det viser, at det er et hjem, hvor der har været hyggestunder før, og hvor der bestemt vil være hyggestunder igen.
Gør stuen varm og komfortabel
En anden ting, der bestemt bliver forbundet med hygge i Danmark, er varme. Det kommer blandt andet fra vores kolde vintertid, hvor man finder hyggen indenfor sammen med stearinlys og bløde tæpper. Brug den følelse som inspiration; fyld stuen med bløde puder, store tæpper, behagelige lænestole og vælg de ting i varme farvetoner. Varme farver kan generelt gøre meget for et værelse, men brug dem med omtanke; hvis det bruges på store overflader kan rummet blive for mørkt, så prøv i stedet for at anvende dem som detaljer, eller en måde hvorpå du kan give stuen lidt kant.
Gør stuen til din egen
Din stue er helt din egen, og det er noget, man skal kunne mærke igennem indretningen. Det er jo ikke sikkert, at fornemmelsen af hygge er præcis den samme for alle, så du skal selvfølgelig tage inspiration af den version af hygge, der giver mest mening for dig. Kend din hygge, og så vil du nemmere kunne genskabe den i din stue.