Har du længe drømt om at tage på en fisketur i en weekend? Og har du endelig fået samlet et par venner eller familiemedlemmer, der gerne vil tage med dig? Så skal du i gang med at pakke til din fisketur.
Der er flere ting, som du bør skrive på din pakkeliste, så du er forberedt til weekendturen. Er du ikke helt sikker på, hvad du bør tage med, finder du her en liste med ting, du bør pakke med i tasken.
5 ting du bør pakke i tasken til en fisketur i en weekend
- Fisketegn – Først og fremmest skal du sørge for at have dit fisketegn med i tasken. Et fisketegn er nemlig dit bevis for, at du må fiske i de danske farvande. Har du ikke dit fisketegn med dig, så skal du ikke gå i gang med at fiske.
- Tøj og sko – Det er en god idé at tage flere sæt tøj med, så du er forberedt på diverse vind og vejr. Selvfølgelig bør du tjekke vejrudsigten, inden du tager afsted. Men vejret kan hurtigt ændre sig, og så er det et plus, at du er klar på lidt af hvert.
- Fiskegrej – Naturligvis skal du have dit fiskegrej med. Du bør pakke alt lige fra din fiskestang til spinnere, blink, fiskeline, fiskehjul og så videre.
- Førstehjælpskasse – Det er altid smart at tage en førstehjælpskasse med på fisketuren, så du er forberedt på enhver situation.
- Solcreme og solhat – Hvis solen står højt på himlen, så kan du meget hurtigt blive solskoldet. Så hav en solcreme og eventuelt en solhat med på turen.